Kate Piil


Om Kate Piil

Kate Piil brænder for udfordringer, når hun skal skabe sine kunstværker, og hun kan godt lide at arbejde under pres. Hun er projekt- og procesorienteret, og bruger ofte installationskunsten, til at udtrykke den inspiration, som løber gennem hende.

Hun går meget op i sin farvesammensætning, som altid er kontrastfyldt og ofte farverig, dvs hun formår at vælge mange forskellige farver, samtidig med at hun gør det både elegant og enkelt.

Kate ønsker at fortælle en historie med sine værker, og arbejder ofte omkring temaer som socialrealisme og bæredygtighed. Hun giver aldrig sine abstrakte billeder nogen titel, fordi hun ikke ønsker at begrænse beskuerens måde at se værkerne på. Det skal være frit og åbent for enhver at nyde dem på deres egen måde, mener Kate.

På en fin og kreativ måde, blander Kate gamle malerier med sine abstrakte udtryk. Det foregår på den måde at hun klipper begge billeder op og syr dem sammen igen, så det bliver et nyt udtryk der bringer kontrasterne frem i både farverne og i motiverne.

Jeg har været på flere censurerede udstillinger, i kunstforeninger, samt gallerier – blandt andre Knud Grothe på Jægersborg Allé. Desuden var jeg modtager af Roskilde Avis’ Kunstpris 2016.

Kanal Roskildes portrætreportage

“Kate Piil vandt Roskilde Avis´ pris for sit portræt af vagabonden Hardy under Roskilde Åben i Palæfløjen for nogle år siden.
Til åbne atelierdøre inviterer Kate Piil indenfor i sit hjem, hvor der både er billedkunst på væggene,
skrotkunst på gårdspladsen og installationskunst i baghaven.
Med sin samarbejdspartner Caroline Scheibel har Kate Piil desuden skabt et stort vægmaleri.”

– Kanal Roskilde

Fra Erik Schwarzbart

Erik Schwarzbart, som selv er kunstner og grafiker og har arbejdet med mange kunstnere igennem hans virke netop som grafiker og beskriver Kate Piils kunst således:

“Vi må næsten sætte åndedraget på standby et øjeblik, når vi står foran Kate Piils billeder, både når hun er helt abstrakt og når hun er naturalistisk.

I abstraktionerne bliver vi mødt med voldsomme, ekspressive farver der ofte er spartlet på i dynamiske brede linjer. Hun er ikke bange for at lade stærke fluorescerende farver springe ud af billederne og gribe fat i publikum. Det er billeder med et højt energiniveau, som kun kan laves af en kunstner, der selv har en tilsvarende energi.

Kate kan godt lide store formater, og det gør sig også gældende når hun skildre både dyr og mennesker.

Det er ikke kun lærrederne der er store, men motiverne skildres ofte i “oversize” forstørrelser, så vi overvældes af en detaljerigdom, som vi sjældent har været tæt nok på til at opleve før.

Hendes farvebrug i mange forskellige lag giver utroligt levende flader og nuancer, som fortæller om en stor kærlighed til dyr og mennesker.

I øjeblikket har Kate Piil atelier i KunstSmedjen på Musicon i Roskilde. Det har hun haft et par år. Som besøgende til udstillinger eller musikarrangementer kan man ikke undgå at blive fanget af Kates storslåede kunst.”

Kunstner

Tag kontakt

Kunne du tænke dig at komme i kontakt med denne kunstner? Send os en besked og så skal vi nok formidle dit forespørgsel videre til kunstneren.


Udstillinger


Tag fat i os

Vil du høre mere om galleriet eller ønsker du at høre om muligheden for at udstille dine værker?

Stil alle dine spørgsmål her, og vi vender tilbage hurtigst muligt.

Vores nyhedsbrev

Kunne du tænke dig at få besked når der sker noget nyt i Galleri Kingo? Vi lover at vi ikke spammer dig 🙂