Starter: | 8. maj 2025 |
---|---|
Slutter: | 15. juni 2025 |
Sted: | Kingosvej 1A, 2630 Taastrup |
Fotokunst der udfordrer grænsen mellem virkelighed og fantasi
Fotokunstner Annelise Dalsgaard inviterer indenfor i et univers, hvor virkelighed møder fantasi
Siden 2022 har Annelise Dalsgaard skabt stemningsfuld og eksperimenterende fotokunst, hvor hun kombinerer sin passion for fotografi med kunstnerisk frihed. Som autodidakt kunstner arbejder hun med fotografiets muligheder i spændingsfeltet mellem det naturalistiske og det abstrakte, hvor flere lag og teknikker smelter sammen til drømmende og sanselige udtryk.
“Fotokunst er for mig mere end at dokumentere virkeligheden. Jeg bruger fotografiet som en pensel til at fortælle historier og skabe stemninger,” fortæller Annelise Dalsgaard. Med baggrund i en livslang kærlighed til tegning, maling og keramik har hun udviklet en unik tilgang, hvor hendes billeder ofte udfordrer grænsen mellem virkelighed og fantasi. Hendes værker spænder fra minimalistiske sort-hvide kompositioner til komplekse digitale collager, hvor beskueren inviteres til selv at tolke og gå på opdagelse i lagene af stemning og fortælling