Starter: | 11. august 2022 |
---|---|
Slutter: | 31. august 2022 |
Sted: | Kingosvej 1A, 2630 Taastrup |
I følelsernes vold
To spændende malere John Normand og Abbelone Borch Nielsen og en fantasifuld keramiker Torben Nielsen i en stærk symbiose.
Invitation til fernisering med malerne Abbelone Borch Nielsen og John Normand samt keramikeren Torben Nielsen i Galleri Kingo
torsdag d. 11. august kl. 18.00.
Kom til ferniseringen med Artists Talk om inspiration fra Bali
Mød to spændende malere Abbelone Borch Nielsen og John Normand, netop hjemvendt fra Bali, hvor de vil fortælle om deres flere måneders ophold hos den anerkendt kunstner Gamang King.
Mød også den fantasifulde keramiker Torben Nielsen med sine finurlige værker.
Er du kunsthungrende og længes efter at opleve inspirerende malerier og finurlig keramik, så kom og se udstillingen i Galleri Kingo fra d. 11.-30. august.
Om Abbelone og John
Okay, så du vil høre en historie? … Du opdager, hvor vidunderlig verden er, når du maler den. Bare se på, hvad der er rundt omkring og du vil se magi, eventyr og historier og du bliver som en rejsende i din egen verden. Vi er malere og vores regler er, at der ikke er nogen regler … Logikken – at der ikke er nogen logik … Vi er simpelthen historiefortællere og har du ikke lyst til en kop te? ….
Om Torben Nielsen
Arbejder med skulpturer og brugsting i STENTØJ & RAKU.
Min inspiration henter jeg mange steder. På rejser, fra TV, blade, i mødet med mennesker, og i grænselandet mellem drøm og virkelighed. Det hele forløses i ovnens varme, hvad enten det er den elektriske, eller den brændefyrede Raku ovn.
Legen, begejstringen og udforskningen af materialets muligheder er det som driver mig. Kan stadig efter så mange år fascineres af det fantastiske materiale som leret er. Oplever at nye ideer og muligheder konstant dukker frem, det er som en uudtømmelig kilde. Altid en kamp om, hvem der skal bestemme. Leret, eller mig?