Katja Dahl
Katja Dahl har været kunstner hele sit liv, men det var først for 3 år siden, hun gik all-in som kunstner og sagde sit job op som sygeplejesekretær.
Hendes kunder favner bredt og interessen går især på hendes malerier af kvinder i fuld størrelse og af store intense ansigter. Malerierne er meget udtryksfulde, følelsesmæssige og sensuelle.
Jeg bliver inspireret af kvinder, deres udseende og historier, men også mine egne følelser og oplevelser kan ses i værket. Jeg fantaserer og forestiller mig hvilke følelser, der gemmer sig bag mennesket. Det kan være velvære, nydelse, glæde, ro og balance, men også sorg, svigt, forvirring og hjælpeløshed
Katja Dahl
Katja Dahl har sit eget galleri Katja Dahl på Bjergegade i Helsingør.