Abbelone Borch Nielsen
Abbelone er en dansk kunstner bosat på Nørrebro i København. Hun har værksted her og på Bali. Abbelones malerier på Galleri Kingo bærer præg af hendes arbejde i udlandet. Sidste udstilling var inspireret af og lavet på Bali. Denne gang har hun ladet sig inspirere af Japan og Korea, da hun aktuelt udstiller på et koreansk kunstgalleri og derigennem netop er rejst hjem fra at have været med på Daegu Art Fair i Sydkorea. Hun debuterede som kunstner i 90’erne og har siden arbejdet som kunstner med udstillinger i bla. Galleri Sct. Gertrud, Galleri Kingo, Art Herning, Kunst for alle og meget mere. Abbelone arbejder i alle slags materialer … olie, acryl, tusch, guld, kaffe, akvarel, shellak og andet, som hun transformerer til malerier og fortællinger. Motiverne skifter hele tiden karakter i en uendelig strøm af udvikling af teknikker. Men Abbelones malerier er altid – umiskendeligt – Abbelones.